
Find ud af, hvordan du lettere kan gøre en forskel vha. teknologi fra Apple.
1. Større engagement og bedre præstationer hos eleverne
Når du engagerer eleverne med de værktøjer og medier, som deres generation bruger, bliver det mere relevant og interessant for dem at lære noget. Eleverne bliver mere motiverede og føler en stærkere tilknytning til de emner, de arbejder med. Og lærerne er udstyret med kraftigere og mere fleksible undervisnings- og kommunikationsværktøjer, der gør det muligt at integrere teknologien i pensum. Ved hjælp af Apple Learning Labs kan lærerne nemt benytte den nyeste teknologi i alle typer klasselokaler. Farvel til stram skemaplanlægning – goddag til nye muligheder inden for undervisning og læring. På den måde lærer eleverne mere – hvor som helst og når som helst.

2. Slip elevernes produktivitet og kreativitet løs
Med en Mac får eleverne et solidt sæt læringsværktøjer mellem hænderne. De kan kommunikere og samarbejde, oprette forbindelse til eksterne enheder som f.eks. kameraer, videnskabelige instrumenter eller projektorer og kopiere deres arbejde til cd'er eller dvd'er. Og med den medfølgende software som f.eks. den prisbelønnede iLife-pakke – en samling digitale værktøjer – kan eleverne udtrykke sig vha. film, fotoalbum, musik, hjemmesider og podcasts, administrere deres kalendere og huskelister, bruge en grafisk lommeregner m.m. Disse innovative Apple- løsninger hjælper med at udvikle de kreative og kritiske evner, der er så vigtige for børn og unge.

3. Den virker bare
Mac OS X-operativsystemet har en velkendt grænseflade, ensartede menukommandoer og tæt integration mellem programmerne. Det har aldrig været lettere at tilslutte ydre enheder som f.eks. printere, digitale kameraer og trådløse netværk. Softwaren på alle Mac'er er udviklet af det samme firma, som fremstiller selve Mac'en. Derfor får du en komplet integreret computer, der er lige så sikker, stabil og kraftfuld, som den er elegant og nem at bruge. På den måde får du mere tid til at fokusere på undervisning og læring.

4. Verdens mest kompatible teknologi til dato
Windows i administrationen, UNIX i it-afdelingen eller Mac OS X pga. stabiliteten og enkelheden: Med Mac'ens evne til at understøtte flere forskellige operativsystemer kan du få det hele på en gang. Mac'en passer ind i alle netværksmiljøer, den kan afvikle programmer som f.eks. Microsoft Office (sælges separat) og den kan nemt dele arkiver med pc'er. Derfor er Mac'en lige ideel til undervisere, studerende og systemadministratorer.