
"Vi kan holde styr på vores varer på en måde, som vi aldrig har kunnet før."
Så klart udtrykker butiksbestyrer Sanne Salvén en af fordelene ved den nye kasseløsning, som tøjbutikken MAPP har fået leveret af Humac.
Tidligere var det nemlig et både sløvt og manuelt arbejde at holde styr på alle tøjmærkerne på lageret, fortæller Sanne Salvén. Det var der simpelthen hverken tid eller råd til i længden.
Nu kan tiden, der før blev brugt på administrationsbøvl, i stedet bruges på kunderne.
"Før havde vi overhovedet ikke noget overblik over vores varer - andet end den status, vi lavede hver tredje måned, hvor vi simpelthen skulle gå rundt og tælle det hele op," siger MAPP-bestyreren.
Hun fortæller, at det var en særdeles tidskrævende proces, som nu glider både hurtigere og mere effektivt med den nye elektroniske lagerstyring fra Humac.
Men måske mest vigtigt er, at selve betjeningen af kunderne i butikken har fået et ordentligt løft med den nye Mac-kasseløsning, der består af softwaren CheckOut, en stilren iMac-computer, pengeskuffe, bon-printer samt håndscanner.
Nu er det nemlig muligt for butikkens sælgere lynhurtigt at slå produktinformationer op, når kunden ønsker det. Det betyder bedre service, mindre ventetid og i sidste ende gladere kunder, fortæller Sanne Salvén.
"Den nye løsning giver et bedre overblik og gør arbejdet nemmere, når vi har kunder i butikken," siger Sanne Salvén og forklarer videre:
"Før det nye system havde vi et gammeldags kassesystem, hvor vi stod og tastede beløb ind på de forskellige mærker. Det er meget hurtigere nu med scanner, og det giver mere overblik og styr på vores varer, og hvor meget vi har liggende," siger hun.
Som en helt ny ting har tøjbutikken takke være integration med Miinto webshop også fået mulighed for at sælge sine varer på internettet - let og smertefrit. Det åbner dørene på vid gab til en langt større og helt ny kundekreds udenfor selve butikken i Esbjerg Storcenter, og det giver dermed mulighed for at sætte turbo på butikkens omsætning.
"Fordelen ved Humac Pro´s Miinto-løsning er nemlig, at alle de nye it-systemer snakker sammen", fortæller Sanne Salvén.
Det betyder, at lagerstatus i den fysiske butik med et enkelt tastetryk synkroniseres med webshoppen, så MAPP får en webshop, der altid er helt opdateret, så kunderne ikke bliver skuffede. Når MAPP sælger et produkt i butikken, bliver det automatisk trukket fra lageret online - og hver gang de får nye varer hjem, bliver de automatisk lagt til varelageret online også.
"Vi kan sælge de varer, vi har i butikken, direkte på internettet. Det synkroniserer ved ét tryk på en knap, og så har vi vores varer på nettet. Der er ikke andet vi skal gøre end lægge et billede til," siger hun.
At det hele foregår automatisk har lettet arbejdet betydeligt, fortæller Sanne Salvén, der også er hjemmesideansvarlig for tøjbutikken.
"Jeg er super glad for systemet, fordi det er mig, der sidder med hjemmesiden. Før sad jeg manuelt og skulle ud og tælle, hvor mange varer, der var, og bagefter skulle jeg sidde og opdatere det. Det er der bare ikke tid til, og så er det jo vildt smart, at det her kører automatisk, når jeg bare trykker på en knap," slutter Sanne Salvén, der forventer, at de nye muligheder vil give både vækst i salget og gladere kunder.