Kunde & Co.

Humac har sat en Kerio Connect løsning op for Kunde & Co.


Hos Kunde & Co. står der Kerio på mail-menuen

Hos Kunde & Co. står der Kerio på mail-menuen.

Et af nordens største reklamebureauer, Kunde & Co., valgte en Kerio-løsning leveret af Humac til deres omlægning af mailhåndteringen. Den beslutning har de ikke fortrudt. Tværtimod har det lettet arbejdet gevaldigt, fortæller IT Manager, Thomas Verge Nielsen hos Kunde & Co.

Hvad har firmaerne Arla, Grundfos og DONG Energy tilfælles?

De har alle fået løst marketing-opgaver af det anerkendte reklamebureau Kunde & Co., der har hovedkontor i det indre København og yderligere afdelinger i både Düsseldorf og Zürich. Med så prominente kunder er det derfor heller ikke lige meget, hvordan den elektroniske kommunikation i virksomheden fungerer. Den skal bare fungere. Den er nemlig hjørnestenen, når firmaets 120 ansatte samarbejder på tværs af landegrænser på forskellige opgaver, fortæller Thomas Verge Nielsen. Derfor valgte Kunde & Co. en mail-løsning fra Kerio, som Humac satte op. Og det har Thomas Verge Nielsen ikke fortrudt et sekund.

"Humac fortalte, at det var en rigtig god løsning, og at det skulle vi tage at se lidt på. Så det gjorde vi - og slog til. Det har vi overhovedet ikke fortrudt. De har lavet en fantastisk løsning," siger Thomas Verge Nielsen.

Stabiliteten er altafgørende.

Han fremhæver, at specielt stabiliteten i Kerio Connect er en af dets absolutte styrker. Det må simpelthen ikke fejle, og det gør det heller ikke, forklarer IT Manageren.

"Det vigtigste er, at det ikke går ned. At det bare kører derudad. Uanset hvor smart noget kan være, går det smarte af det, hvis det går ned. Og det gør det ikke. Det er super vigtigt." siger han.

Derudover, forklarer han at Kerio Connect vinder på at have en intuitiv brugerflade, der er let at gå til.

"Bruger-interfacet er super nemt og meget let at have med at gøre. Det var en væsentlig faktor i skiftet til Kerio. Vi er ikke blevet skuffede. Det har gjort livet meget lettere for os, og vi er blevet gode venner med Kerio på meget, meget kort tid," siger han.

Selvom nogle måske vil ryste på hovedet og foretrække Microsoft Exchange som mailsystem, har Thomas Verge Nielsen valgt Kerio.

God integration sparer kostbar tid.

Oprindeligt ønskede Kunde & Co. en opgradering af dets mailhåndtering ud fra et behov om mere og simplere integration. Og det problem løste Kerio.

”Vores nye mail-system kom ud fra et ønske om flere muligheder og lettere integration med vores eksisterende Open Directory-setup, så vi sparer tid.  Vi kan nu nøjes med at oprette folk ét sted, og så kan vi hente oplysninger ét sted fra. På den led har Kerio simpelthen fuld integration,” siger Kunde & Co.’s IT Manager.

Selvom nogle måske vil ryste på hovedet og foretrække Microsoft Exchange som mailsystem, har Thomas Verge Nielsen valgt Kerio.

”Fordelene er bare så meget større ved at blive fri for at skulle slås med virus og spam og alle de her ting, som man får ’gratis’ med, hvis man vælger Exchange,” siger han.

Desuden vurderer han, at Kerio i udgangspunktet kun koster en tredjedel af, hvad en tilsvarende Microsoft Exchange-løsning ville have kostet. Kunde & Co. er Mac-land At det store reklamebureau ikke overvejede Microsoft Exchange er måske ikke den store overraskelse. Thomas Verge Nielsen fortæller nemlig, at Kunde & Co. er decideret Mac-land. Og det giver mange fordele, forklarer han. For eksempel sidder der pt. kun 2 mand i it-afdelingen.

”Vi bruger ikke andet end Apple-udstyr i Kunde & Co. Det betyder, at vi kan have en meget lille driftsafdeling. Og så er der bare det, at når tingene kører samme platform, så er det bare nemmere. Ud af boksen er Apple bare mere sikker,” siger han og fortsætter: ”Jeg tror ikke, der er mange pc-installationer i dagens Danmark, hvor man har 120 ansatte og afdelinger i henholdsvis Schweiz og Tyskland, hvor man kan klare sig med 2 ansatte i it-afdelingen,” slutter IT Manager i Kunde & Co., Thomas Verge Nielsen.

Synkroniser med iPhone/iPad.

Synkroniser med iPhone/iPad

Modtag opdateringer straks
Direkte push af email, kalender og kontakt ændringer til din iPad eller iPhone

Få adgang, når du har brug for det
Naturlig trådløs synkronisering med Exchange ActiveSync protokollen:

  • Email
  • Kalenderbegivenheder
  • Kontakter

Beskyt dine oplysninger
Kerio Smart Wipe funktionen gør det muligt trådløst at slette personlige og forretningsmæssige data fra mistede eller stjålne enheder.

Opret og accepter mødeinvitationer
Synkroniser kalenderinformation og aktiviteter øjeblikkeligt.